Reservation, betaling, depositum og evt. afbestilling
Alle reservationer bliver bekræftet via ordrebekræftelse, når løsningen er endeligt aftalt. Denne indeholder en detaljeret oversigt over Lejers bestilling og det er Lejers pligt at gennemlæse den for evt. fejl og mangler. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at denne ordrebekræftelse/faktura vil indeholde et reservationsgebyr, som modregnes løsningens endelig pris. Det er først, når reservationsgebyret er betalt, at reservationen er registret og godkendt. Tidligst 3 uger før afhentningsdatoen fremsendes den endelige faktura for løsningen, hvor reservationsgebyret er modregnet. Det er vigtigt, at betalingsfristen overholdes, da reservationen ellers bortfalder. Hvis ikke Lejer har betalt fakturaen, udleveres materialet ikke og det kan være udlejet til anden side.
Den endelige faktura indeholder også et depositum, der tjener som sikkerhed for det udleveret udstyr. Eventuelle skader på udstyret erstattes via depositummet. Hvis der ikke konstateres skader og alt udstyr afleveres tilbage, udleveres depositum til Lejer ved aflevering. Det kan gå op til 4 hverdage, før materialet er kontrolleret, hvis det ikke er muligt at gennemgå materialet ved aflevering pga. travlhed.
Det er muligt at afbestille reservationen frem til 14 dage før afhentningsdatoen, men reservationsgebyret bortfalder ved afbestilling. Hvis Lejer afbestiller herefter refunderes kun 50% af fakturaen.
Levering & afhentning
Lejer står selv for at afhente og tilbageleverer udstyret og sørger selv for opsætning og nedtagning, medmindre andet er aftalt. Udstyret skal transporteres på forsvarlig vis, og må ikke udsættes for regn under transporten med mindre det aftales skriftligt. Det forventes, at lejer afhenter på den aftalte afhentningsdato, men 14 dage før planlagte afhentningsdato kan Lejer kontakte Party Marty for at justere datoerne.
Hvis udstyret ikke kan leveres rettidigt tilbage, skal Lejer hurtigst muligt kontakte Party Marty og lave en ny aftale. Hvis der ikke er lavet en ny aftale inden kl. 19 på afleveringsdatoen, betragtes udstyret som genudlejet i sin helhed herunder lejeperioden.
Udstyrets stand
Udstyret skal tilbageleveres i samme stand, som det blev modtaget. Udstyret skal være rene og tørre ved tilbagelevering. Manglende rengøring af lejet udstyr bliver rengjort af Party Marty for Lejers regning. Hvis ikke udstyret kan rengøres må det betragtes som ødelagt, og Lejer er forpligtet til at erstatte tilsvarende udstyr.
Særligt telte og hoppeborge er sensitive for fugt. Derfor må disse ikke pakkes sammen, når de er våde eller fugtige. Hvis de returneres våde, hæfter Lejer for at Party Marty tørre dem. Det koster 500kr inkl. Moms pr time og normalt tager det 2-4 timer at tørre afhængigt af størrelsen. Der må ikke bruges tape eller andre klæbende materialer til opsætning af genstande på teltene og det vil ligeledes resultere i en ekstra regning.
Særligt aluminium stilladser er sensitive for maling, mørtel og cement. Derfor skal dette fjernes umiddelbart inden det hærder. Hvis de returneres med dette på, hæfter Lejer for at Party Marty renser dem. Det koster 500kr inkl. Moms pr time. Der må ikke bruges tape eller andre klæbende materialer til stilladserne og det vil ligeledes resultere i en ekstra regning.
Fejl og mangler ved udlevering
Party Marty udleveret udstyret i funktionel stand til Lejer og Lejer skal ved modtagelsen eller senest inden ibrugtagen, gøre Party Marty opmærksom på eventuelle fejl eller mangler, ellers betragtes det modtagne udstyr som i fejlfri stand. Der findes brugsmanualer, monteringsvejledninger og sikkerhedsinstrukser på hjemmesiden www.partymarty.dk
Skader eller bortkomst
Lejer hæfter for skader eller bortkomst så længe udstyret er i Lejers varetægt og det gælder også for materiellet under transporten. Skader eller bortkomst af udstyret erstattes til fuld genskaffelsespris på Lejers regning uanset udstyrets stand.
Telte over 50m2
Lejer skal være særlig opmærksom på telte, som er større end 50 m2, da de skal opstilles iht. reglerne i Bygningsreglementet, som kan læses her www.bygningsreglementet.dkParty Martys telte overholder gældende lovgivning vedr. brandsikkerhed men er ikke certificeret.
Lejer bør gøre sig bekendt med retningslinjerne for opstilling af telte større end 50 m2, som anvendes af op til 150 personer.
Telte er følsomme for kraftig regn og vind og derfor skal Lejer sørge for, at teltene er forsvarligt sikret i lejeperioden. Det er vigtigt, at teltet er lukket i gavl og sider, når det ikke bruges, så vinden ikke kan ind i teltet. Teltene kan ikke klare mere end 10m/s og bør tages ned, hvis der er udsigt til kraftigere vind. Dertil kan det være nødvendigt at tømme teltdugen ved kraftig regn, da konstruktionen ikke kan bære regnvandet. Skader som opstår pga. vind, regn eller sne er Lejer også ansvarlig for.
Skader pga. gulve
Party Martys gulve er følger underlaget og derfor kan der være ujævnheder og kanter. Dertil kan det være glat når de bliver våde. Party Marty ikke gøres erstatningsansvarlig for skader eller problemer der opstår pga. gulve.
Prisliste ved erstatning inkl. moms
Telt 4x6m 5.000kr
Telt 5x10m 6.000kr
Telt 6x12m 15.000kr
Telt 6x14m 19.000kr
Gulv. 100kr pr m2
Borde 250kr
Stole 175kr
Foldestillads 4.000kr
Smalt rullestillads 6,2m 12.000kr
Bredt rullestillads 8,2m 25.000kr
Hoppeborg Rodeo tyr 20.000kr
Hoppeborg piratbanen 80.000kr
Hoppeborg andre 50.000kr
Hoppeborg motor 3.000kr
Storm- og Hoppeborgpløkker og kabeltromle pr stk 150kr
Pandekage, Popcorn, candyfloss og sluchice maskine 5.000kr pr stk